Et årligt VVS og El tjek kan være en lille investering med stor effekt. Ikke alene handler det om sikkerhed og økonomi, det handler også om tryghed, dokumentation og at undgå unødvendige overraskelser.
Indholdsfortegnelse
1. Sikkerhed
Både vand og el kan være problematiske eller måske endda farlige for dig og din bolig, hvis installationerne ikke er i orden.
Et grundigt VVS og El tjek gennemgår alle rør, afløb, vandpumper og el-installationer i dit hjem og opdager eventuelle utætheder, slitage eller fejl, så du undgår vandskader, brandfare og uventede strømafbrydelser i hjemmet, der kan være både ulejlige eller i værste fald sætte både mennesker og bygninger i fare.
Mange fejl udvikler sig over tid, og netop derfor er det vigtigt at opdage dem, før de bliver kritiske. Et professionelt tjek sikrer, at installationerne lever op til gældende standarder og giver dig ro i maven
2. Forebyg skader
Et lille dryp fra et skjult rør eller en løs forbindelse i el-tavlen kan udvikle sig til en dyr affære, hvis det ikke bliver opdaget i tide. Ved at få tjekket installationerne regelmæssigt, forebygger du skader, der ellers ville kunne føre til omfattende reparationer og udgifter i fremtiden.
Derfor kan et årligt tjek af dine VVS og El-installationer også være en god investering. Forebyggelse er nemlig typisk langt billigere end at udbedre skaden, når den først er sket.
3. Spar på energien
Utætte rør, løbende toiletter, defekte termostater og forældede el-installationer kan føre til et unødvendigt højt energiforbrug. Et årligt tjek kan afsløre unødvendige energislugere i dit hjem, som nemt kan udbedres, så du kan spare penge på el- og vandregningen. I en tid hvor både miljø og økonomi er i fokus, mens energipriserne er højere end nogensinde før, giver det god mening at tænke i energibesparelser.
4. Få grundig dokumentation
I forbindelse med et VVS og el tjek bliver alle fund grundigt dokumenteret i en letforståelig rapport, så du får et klart billede af installationernes tilstand og har dokumentation for, at der løbende er blevet holdt øje med sikkerheden.
Et sådan dokumenteret tjek kan især være en stor fordel hvis du skal sælge, udleje eller renovere. For virksomheder og boligforeninger kan det samtidig være en del af dokumentationskravet i forhold til bygningsvedligehold og forsikringsforhold.
5. Overblik til fremtidige beslutninger
Et årligt tjek giver ikke kun svar på, hvordan tingene ser ud nu – det giver dig også et realistisk overblik over, hvad der bør udskiftes eller forbedres på sigt. Det gør det nemmere at planlægge vedligeholdelsesbudgettet og træffe beslutninger med ro i maven. I stedet for at reagere, når noget går i stykker, kan du agere i god tid og undgå unødvendige hasteløsninger.
Lad Dania VVS klare dit VVS og el tjek
Vil du have et grundigt tjek af dine VVS og el-installationer? Så kan vi hjælpe. Hos Dania VVS er vi eksperter i VVS. Vores dygtige hold gennemgår din bolig fra loft til kælder, og forklarer deres fund og giver rådgivning i et sprog, som du kan forstå.
Vi har desuden tætte samarbejder med dygtige elektrikere, der kan stå for el-delen af tjekket med samme grundighed og øje for detaljen, som vi har, når det kommer til VVS. Med vores VVS- og el-tjek får din bolig altså en komplet helbredsundersøgelse, der giver dig fuldt overblik over dens tilstand.
Vi tilbyder desuden også VVS Døgnvagt, hvis uheldet er ude og du akut har brug for hjælp til en skade hurtigst muligt.
Ring på 26 22 92 89 eller send en e-mail til kontakt@dania-vvs.dk, så tager vi en snak om dine VVS og el-installationer, og finder et tidspunkt for et grundigt tjek, der passer ind i din kalender. Alternativt kan du også udfylde kontaktformularen på vores hjemmeside. Så vender vi tilbage hurtigst muligt.